Fastelavnsboller med cacaoglasur

Det skal du bruge:

  • 25 gram gær
  • 1¼ dl. lunken mælk
  • 65 gram smeltet smør
  • 1 æg
  • ¾ tsk. salt
  • 1 tsk. sukker
  • 250 gram hvedemel

 

Fyld:

  • 1 æg
  • 1 spsk. sukker
  • ½ spsk. majsstivelse
  • 1¼ dl. mælk
  • ¼ tsk. vanillesukker

 

Glasur:

  • 50 gram flormelis
  • ½ spsk. kogende vand
  • 1 spsk. kakao

 

Sådan gør du:

Gæren udrøres med den lunkne mælk. Det smeltede smør, æg, salt og sukker røres i. Melet røres i lidt efter lidt, og dejen æltes godt sammen. 

Stil dejen til hævning i ca. 30 minutter. 

Kagecremen laves mens dejen hæver. 

Æg og sukker piskes sammen i en gryde. Mel og mælk piskes i, og cremen bringes i kog mens der piskes i cremen. Der smages til med vanillesukker. (Drys sukker over cremen, så der ikke kommer skind på.) 

 

Dejen slås ned og rulles ud til en firkantet plade på ca. 30×30 cm. Denne deles i ca. 9 små firkanter 10×10 cm. Herpå lægges ca. en teske af fyldet. Dejen lukkes omkring fyldet, så der dannes en bolle. Bollerne stilles med lukningen nedad, på en bageplade der er beklædt med bagepapir. 

 

Bages i ovn ved 200° i ca. 15 minutter, til de er gyldne. 

 

Når bollerne er let afkølede, kan der kommes glasur på. 

 

Flormelis, kakao og det kogende vand røres sammen. Glasuren smøres på bollerne.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *