Affaldsindsamling den 19. april

Så er det tid til den årlige oprydning i Grænge…

Søndag den 19. april bliver der ryddet op i Danmark – og traditionen tro er Grænge med “på vognen”!

Vi mødes kl. 10.00 ved Beboerhuset, hvor der bliver fordelt ruter og udleveret skraldesække, handsker og gule veste. Er vi mange, bliver det til korte ture – ellers bliver ruterne lidt længere – MEN ikke længere end at ALLE KAN VÆRE MED!

Tag børnene ved hånden og hunden i snor og få et par gode timer, hvor hele familien deltager i et godt projekt.

Når indsamlingen er færdig, er der lidt frokost til alle indsamlere i beboerhuset!