4 personer
Det skal du bruge:
- 50 g. havregryn
- 50 g. sesamfrø
- 50 g. hørfrø
- 50 g. græskarkerner
- 2 tsk. bagepulver
- 1 ½ tsk. salt (evt. en smule mindre)
- 200 g. hvedemel
- 2 ½ dl. vand
- 3/4 dl. rapsolie
Sådan gør du:
Ælt alle ingredienserne grundigt sammen. Vær opmærksom på, at dejen er meget blød.
Del dejen i to og kom hver del på et stykke bagepapir. Læg et nyt stykke bagepapir ovenpå og rul dejen tyndt ud i mellem de to stykker bagepapir på størrelse med bagepladen.
Fjern det øverste bagepapir og skær med en kniv i dejen i ca. 15 stykker, hvis du vil have knækbrødene store eller 30 stykker, hvis de skal være små som kiks.
Gentag det med den anden del af dejen.
Bag begge plader med knækbrød i ovnen v. 180 grader varmluft i 15-18 min. til de er let gyldne.
Bræk brødet dér, hvor kniven har sat mærker.
Skal opbevares i dåse eller plasticpose, så de bevarer sprødheden J
TIP: tilsæt evt. 50g rugmel, det bliver knækbrødene ikke ringere af.