Spansk mandelkage

 

 

 

Ingredienser til Mandelkage – Spansk mandelkage

 

20 stk.
400 g smuttede mandler
400 g sukker
1 spsk bagepulver
6 æg
½ dl citronsaft
2 spsk flormelis

 

Sådan laver du Mandelkage – Spansk mandelkage

 

Bred mandlerne ud på en bageplade beklædt med bagepapir. Rist mandlerne i ovnen ved ca. 180 grader, i ca. 10 min, til de bliver let gyldne. Lad mandlerne køle af. Kom mandlerne i en foodprocessor med kniv og kør mandlerne til mandelmel. Tilsæt sukker og bagepulver. Tilsæt æggene 1 ad gangen, mens foodprocessoren kører, tilsæt til sidst citronsaft. Hæld dejen i en springform beklædt med bagepapir. Springformen skal have en diameter på 25 cm. Bag kagen ved 190 grader i ca. 1 time. Kig til kagen undervejs, er den ved at blive for mørk, dækkes den med et stykke folie. Når kagen er færdig, skal den være gylden og føles fast. Lad kagen køle af i formen på en bagerist. Kom flormelis i en sigte og drys kagen med flormelis inden servering. Servér kagen i små stykker – evt. med kvarte, tykke appelsinskiver til.
Tip: Kagen har en høj fedtenergiprocent i forhold til Hjerteforeningens anbefalinger, men ca. 80 procent af fedtet kommer fra enkelt- og flerumættet fedt, som er den sunde slags.

Reel arbejdstid: Ca. 15 min.
Fryseegnet: Ja
  

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.