Beboerforeningen har lagt billet ind på grunden Grænge Skovvej 4, hvor købmand Renners forretning lå…
Beboerforeningen har rettet henvendelse til Guldborgsund kommune, hvor vi foreslår, at vi overtager grunden på Grænge Skovvej 104 – købmand Renners butik!
Hvis vi kan overtage grunden på samme betingelser, som vi overtog beboerhuset, vil vi beplante grunden og opsætte borde og bænke og meget gerne også nogle legeredskaber, så vi får et nyt, fælles åndehul i den del af byen.
De omkringboende beboere har lovet, at de nok skal sørge for at vedligeholde byparken – OG SÅ LOVER “VI ANDRE”, AT VÆRE MED TIL AT PASSE PÅ PARKEN!
I samme område har vi Kanalvej, hvor stien ned til skoven er blevet gjort mere farbar. De høje kanter er maskinelt jævnet ud, og beboerforeningens formand er gået i gang med at “grave” asfalten fri med en skovl! Arbejdet ligger stille lige nu pga. frosten, MEN når vi kan komme i jorden igen, ER ANDRE OGSÅ MEGET VELKOMNE TIL AT GIVE ET NAP MED, SÅ HELE STIEN BLIVER FARBAR – OGSÅ FOR BARNEVOGNE!!!