Beboerblad for oktober 2014

Beboerbladet udkommer 4 gange om året og omdeles til alle medlemmer.

Bladet indeholder dels praktiske oplysninger om foreningen – f.eks. oversigt over bestyrelsen og kontaktpersoner, oplysning om udlejning af beboerhuset, udlejning af borde, stole og trailer – OG dels aktuelle nyheder om foreningen.

Det kan f.eks. være orientering om nye tiltag og omtale af kommende arrangementer. Vi fortæller også om kontakt til andre foreninger og til myndighederne – primært Guldborgsund Kommune.

ALLE har mulighed for at komme med indlæg i bladet. Indlæg sendes til redaktøren – se yderligere oplysninger i det sidste nummer af bladet!

‘En gang om året omdeles bladet til alle beboere i Grænge – bl.a. med en opfordring til at melde sig ind i beboerforeningen, hvis man ikke allerede er medlem!!



 

Filonebrød

Det skal du bruge:

  • 25 gram gær
  • 3 dl vand
  • 300 gram durumhvede
  • 200 gram hvedemel
  • 1 tsk. olivenolie
  • 1 tsk. salt

 

Sådan gør du:

Gæren udrøres i håndvarmt vand og resten af ingredienserne blandes i. Hold lidt mel tilbage. Dejen skal æltes godt.

Dæk dejen med madfilm og lad den hæve i en times tid.

Tryk dejen let sammen og form det til et brød med spidser ender.

Dejen sættes på en bageplade beklædt med bagepapir, og der skæres et par ridser på tværs af brødet. Herefter pensles brødet med olie og drysses med lidt durumhvedemel. Læg madfilm over brødet og lad det hæve i yderligere 20 minutter.

 

Tænd for ovnen på 250 grader.

Sæt brødet i den forvarmede ovn og skru ned til 225 grader. Bages i 25 – 30 minutter.

 

Velbekomme!

Knækbrød

4 personer

 

Det skal du bruge:

  • 50 g. havregryn 
  • 50 g. sesamfrø
  • 50 g. hørfrø 
  • 50 g. græskarkerner
  • 2 tsk. bagepulver
  • 1 ½ tsk. salt (evt. en smule mindre)
  • 200 g. hvedemel
  • 2 ½ dl. vand
  • 3/4 dl. rapsolie

 

Sådan gør du:

Ælt alle ingredienserne grundigt sammen. Vær opmærksom på, at dejen er meget blød.

Del dejen i to og kom hver del på et stykke bagepapir. Læg et nyt stykke bagepapir ovenpå og rul dejen tyndt ud i mellem de to stykker bagepapir på størrelse med bagepladen.

Fjern det øverste bagepapir og skær med en kniv i dejen i ca. 15 stykker, hvis du vil have knækbrødene store eller 30 stykker, hvis de skal være små som kiks.

Gentag det med den anden del af dejen.

 

Bag begge plader med knækbrød i ovnen v. 180 grader varmluft i 15-18 min. til de er let gyldne.

Bræk brødet dér, hvor kniven har sat mærker.

 

Skal opbevares i dåse eller plasticpose, så de bevarer sprødheden J

 

TIP: tilsæt evt. 50g rugmel, det bliver knækbrødene ikke ringere af.

 

Fastelavnsboller med cacaoglasur

Det skal du bruge:

  • 25 gram gær
  • 1¼ dl. lunken mælk
  • 65 gram smeltet smør
  • 1 æg
  • ¾ tsk. salt
  • 1 tsk. sukker
  • 250 gram hvedemel

 

Fyld:

  • 1 æg
  • 1 spsk. sukker
  • ½ spsk. majsstivelse
  • 1¼ dl. mælk
  • ¼ tsk. vanillesukker

 

Glasur:

  • 50 gram flormelis
  • ½ spsk. kogende vand
  • 1 spsk. kakao

 

Sådan gør du:

Gæren udrøres med den lunkne mælk. Det smeltede smør, æg, salt og sukker røres i. Melet røres i lidt efter lidt, og dejen æltes godt sammen. 

Stil dejen til hævning i ca. 30 minutter. 

Kagecremen laves mens dejen hæver. 

Æg og sukker piskes sammen i en gryde. Mel og mælk piskes i, og cremen bringes i kog mens der piskes i cremen. Der smages til med vanillesukker. (Drys sukker over cremen, så der ikke kommer skind på.) 

 

Dejen slås ned og rulles ud til en firkantet plade på ca. 30×30 cm. Denne deles i ca. 9 små firkanter 10×10 cm. Herpå lægges ca. en teske af fyldet. Dejen lukkes omkring fyldet, så der dannes en bolle. Bollerne stilles med lukningen nedad, på en bageplade der er beklædt med bagepapir. 

 

Bages i ovn ved 200° i ca. 15 minutter, til de er gyldne. 

 

Når bollerne er let afkølede, kan der kommes glasur på. 

 

Flormelis, kakao og det kogende vand røres sammen. Glasuren smøres på bollerne.

 

Udlejning af trailer

Beboerhusets trailer lejes ud på dagsbasis for alle medlemmer! Traileren har en egenvægt på 375 kg. og en totalvægt på 2.000 kg. – det vil sige, at man kan laste maksimalt 1.625 kg. Vær opmærksom på, hvilken totalvægt, din bil må trække! Din bilforsikring skal endvidere omfatte trailer.

Priserne er som følger i 2014: 

50,00 pr. dag.

 

Henvendelse skal ske til Mogens Hansen på tlf.: 30 63 63 11

Udlejning af beboerhuset

Grænge Beboerhus, Lolle Allé 11, Grænge, kan stilles til rådighed for alle medlemmer.

 

Om beboerhuset:

  • Beboerhuset har stole, borde og service til 50 personer
  • Der er i alt 10 borde i salen, som alle måler 1200 x 800 mm.
  • Der forefindes ny opvaskemaskine med 1-times program
  • I 2009 er der indkøbt en del nyt service

 

Priser:

Med virkning pr. 1. januar 2015 gælder følgende for udlejning af huset:

  • En weekend (2 døgn) ……………………….. 1.500 kr.
  • En lørdag (24 timer) …………………………. 1.000 kr.
  • En hel hverdag (mandag – fredag)………..    500 kr.
  • Et aftenmøde (kl. 17.00 – 24.00) ………….    300 kr.

Der betales endvidere 300 kr. i depositum, som tilbagebetales, når huset er godkendt efter endt brug! 

Der skrives altid kontrakt, der indeholder oplysninger om lejemålet.

 


 

Borde og stole

Borde og stole kan også lejes ud af huset, men IKKE service. 

Mål på borde, der udlejes: 3200 x 780 mm.

 

Priser:

  • Pr. bord: 25 kr.
  • Pr. stol:  10 kr.

 


 

Henvendelse

Henvendelse skal ske til Karin Rasmussen på tlf. 61 39 19 59 (efter kl. 15.00 pga. arbejde).

 

 

 

 

Om beboerforeningen

Grænge Beboerhus, Lolle Allé 11, 4891 Toreby L., CVR-nr.: 34500630

Grænge Beboerforening blev stiftet d. 4. maj 1977

Kontingent pr. husstand i 2015 er kun 100 kr. Kontingentet betales helst via netbank – konto 5359 0669354 i Andelsbanken – men kan også betales via giro eller (undtagelsesvis!) kontant til ét af bestyrelsesmedlemmerne.

Obs! Hvis der betales kontingent over netbank, skal man huske at skrive navn og adresse i feltet ”bemærkninger”.

Grænge beboerforening startede i 1977 uden “eget tag over hovedet”, men 1990 lykkedes det at indgå en lejeaftale med daværende Nykøbing Falster Kommune. Lejemålet omhandler den gamle skole på Lolle alle 11 – vi betaler ikke husleje, men til gengæld skal vi afholde ALLE udgifter til husets drift og vedligeholdelse

Vedtægter for Grænge Beboerforening

LÆS VEDTÆGTERNE VED AT ÅBNE NEDENSTÅENDE PDF-FIL

Vedtgter.18.april.2017.pdf

 

 

Kasserer/referent/arkiv.

Hans Malmskov
Grænge Skovvej 26
4891 Toreby

Telefon: 4232 4839
Email: malmskovh@gmail.com