Hjertestarter – giv et bidrag!

På opfordring fra flere beboere har vi startet en indsamling til anskaffelse af en hjertestarter, der skal placeres et centralt sted i Grænge. Der skal indsamles 20.000 kr. for at projektet kan lykkes – ring eller skriv til Kjeld med dit “tilbud” – pengene skal først indbetales, når vi har nået målet !

Aflysning

Nu må vi desværre lukke ned for beboerhuset igen. Det betyder, at bankospillet 6. januar er aflyst, og det samme gælder alle udlejninger indtil 17. januar. Vi håber at kunne genoptage alle aktiviteter i februar.

Glædelig jul og godt nytår til alle.

Generalforsamling

Tirsdag den 25. maj fik vi endelig afholdt generalforsamling, og 18 deltog – færre end ved generalforsamlingen i 2019 (i 2020 aflyste vi!), men det var forventet pga. covi19.

Der blev aflagt beretning og regnskab, og budget og arbejdsplan blev fremlagt. Det hele blev godkendt.

Det lykkedes ikke at besætte de 2 ledige bestyrelsesposter, og det betyder, at der på næste prs generalforsamling vil blive foreslået ændringer i vedtægterne, så antal bestyrelsesmedlemmer ændres fra 7 til 5.

Efter færdiggørelsen af renoveringen og anlæg af bypark r arbejdsmængden reduceret, og 5 bestyrelsesmedlemmer er passende i forhold til foreningens størrelse. Det kræver dog, at andre frivillige i fremtiden melder sig under fanerne ved konkrete arbejdsopgaver – dat har det jo ikke knebet med indtil nu.