Nye vedtægter.

På den ekstraordinære generalforsamling den 5. april, blev vedtægtsændringerne godkendt med alle stemmer – 14 deltog i generalforsamlingen. De reviderede vedtægter kan ses under fanebladet “Foreningen” og så “Vedtægter” – her ligger forretningsordenen også.

Generalforsamling

Tirsdag den 22. marts havde vi generalforsamling i beboerforeningen med 25 deltagere – flot! Formandens beretning, regnskab og budget blev vedtaget enstemmigt, og forslaget til vedtægtsændringer blev også godkendt. Det betyder, at der afholdes ekstraordinær generalforsamling 5. april kl. 19.00, da der skal være mindst halvdelen af medlemmerne til stede ved denne beslutning – og så skulle mindst 50 medlemmer have været til stede!

Cindy Petersen, Grænge Skovvej 20 og Michael Browa, Grænge Skovvej 19 blev nyvalgt til bestyrelsen – se bestyrelsens sammensætning under fanebladet “Foreningen” og så “Bestyrelsen”.

I gang igen!

Fra tirsdag den 1. februar kan vi igen benytte beboerhuset i fuldt omfang. Det betyder, at der er BANKO på torsdag den 3. februar kl. 19.00 – og i motionsrummet kan benyttes alle dage kl. 6.00 – 22.00. Dog er motionsrummet lukket de dage, hvor der afholdes private sammenkomster.

Hjertestarter – giv et bidrag!

På opfordring fra flere beboere har vi startet en indsamling til anskaffelse af en hjertestarter, der skal placeres et centralt sted i Grænge. Der skal indsamles 20.000 kr. for at projektet kan lykkes – ring eller skriv til Kjeld med dit “tilbud” – pengene skal først indbetales, når vi har nået målet !