Loppemarked.

Den sidste weekend i august måned afholder beboerforeningen sit traditionsrige loppemarked – i 2015 bliver det loppemarked nr. 27!!

Du kan allerede nu bidrage til det kommende loppemarked ved at give effekter til loppemarkedet. Vi modtager “næsten alt” – men ikke hårde hvidevarer. Har du ting til loppemarkedet kan du kontakte Kjeld på tlf. 51 68 58 30.

DU KAN OGSÅ – tilbyde din hjælp til forberedelse og afvikling af loppemarkedet – der er brug for mange hænder til at løfte opgaven – og lønnen er et godt samvær med andre beboere i Grænge!!

Mad for mænd.

Den sidste torsdag i hver måned mødes en flok mænd i køkkenet i Beboerhuset for at “trylle med potter og pander”. Der eksperimenteres med mange forskellige retter – og med at vælge de rigtige drikkevarer til maden.

Pt. er holdes/køkkenet booket helt op, men ønsker du at komme på “venteliste”, kan du kontakte Mogens på tlf. 30 63 63 11.

Strikkeklub.

Hver anden torsdag – ulige uger –  i tidsrummet kl. 13.30 – 16.30 samles vi i Beboerhuset for at strikke og hygge. Der fremstilles ting til den årlige julebasar, som i år afvikles lørdag den 23. november kl. 10 – 16.

Alle kan være med – der er plads til alle – så mød bare op!

BANKO!!!

Det er efterhånden blevet en tradition, at der afholdes bankospil i Beboerhuset én gang om måneden – altid en torsdag aften kl. 19.00.

Man kan købe 6 plader for 60 kr. – 3 for 30 kr. – eller 1 for 10 kr. Endvidere sælges der amerikansk lotteri – 10 lodder for 25 kr..

Men ud over spillet, er der også tid til hyggeligt samvær – f.eks. over en øl eller vand og en franskbrødsmad!!

SE DATOERNE FOR BANKODAGENE I BEBOERBLADET – ELLER I “AKTIVITETSKALENDEREN” HER PÅ HJEMMESIDEN! 

Nye beboer bydes velkommen!

Bestyrelsen har besluttet, at nye beboere i Grænge skal bydes velkommen med en velkomstfolder og en blomst!

Er du vidende om, at der er flyttet nye folk til Grænge? – SÅ må du meget gerne kontakte én fra bestyrelsen!!

Beboerblad for oktober 2014

Beboerbladet udkommer 4 gange om året og omdeles til alle medlemmer.

Bladet indeholder dels praktiske oplysninger om foreningen – f.eks. oversigt over bestyrelsen og kontaktpersoner, oplysning om udlejning af beboerhuset, udlejning af borde, stole og trailer – OG dels aktuelle nyheder om foreningen.

Det kan f.eks. være orientering om nye tiltag og omtale af kommende arrangementer. Vi fortæller også om kontakt til andre foreninger og til myndighederne – primært Guldborgsund Kommune.

ALLE har mulighed for at komme med indlæg i bladet. Indlæg sendes til redaktøren – se yderligere oplysninger i det sidste nummer af bladet!

‘En gang om året omdeles bladet til alle beboere i Grænge – bl.a. med en opfordring til at melde sig ind i beboerforeningen, hvis man ikke allerede er medlem!!