Der var fuldt hus til orienteringsmødet om fibernet i Grænge – og interessen for at få fibernet var stor!
Da klokke nærmede sig 19.00 torsdag aften (26. februar) var samtlige pladser i beboerhuset besat – ca. 50 beboere var mødt frem for at høre, hvad Jens Tang fra Fibia havde at fortælle.
Det tog ca. 1½ at få overbevist alle (tror jeg da!) om, at fibernet er den helt rigtige løsning for Grænge – vi får hurtigere internet, bedre TV og større pris for vores hus, når det engang skal sælges!!
Det vil føre for vidt at referere her, hvad Jens Tang sagde – det er meget bedre at gå ind på hjemmesiden www.fibia.dk/graenge – her finder man alle oplysninger om, hvad Fibia leverer og om de praktiske ting omkring opkoblingen.
Det er gratis at blive tilsluttet fibernettet – man binder sig kun for et abonnement på 6 måneder til en minimumspris af 149 kr. pr. måned – altså 894 kr. i alt – og det beløb vil alle vist kunne spare fuldt ud ved at opsige sit nuværende abonnement!
Fibia kræver, at 55% af husstandene tilmelder sig – det vil sige 127 husstande – OG TILMELDINGEN SKAL SKE SENEST 22. MARTS!