Spansk mandelkage

 

 

 

Ingredienser til Mandelkage – Spansk mandelkage

 

20 stk.
400 g smuttede mandler
400 g sukker
1 spsk bagepulver
6 æg
½ dl citronsaft
2 spsk flormelis

 

Sådan laver du Mandelkage – Spansk mandelkage

 

Bred mandlerne ud på en bageplade beklædt med bagepapir. Rist mandlerne i ovnen ved ca. 180 grader, i ca. 10 min, til de bliver let gyldne. Lad mandlerne køle af. Kom mandlerne i en foodprocessor med kniv og kør mandlerne til mandelmel. Tilsæt sukker og bagepulver. Tilsæt æggene 1 ad gangen, mens foodprocessoren kører, tilsæt til sidst citronsaft. Hæld dejen i en springform beklædt med bagepapir. Springformen skal have en diameter på 25 cm. Bag kagen ved 190 grader i ca. 1 time. Kig til kagen undervejs, er den ved at blive for mørk, dækkes den med et stykke folie. Når kagen er færdig, skal den være gylden og føles fast. Lad kagen køle af i formen på en bagerist. Kom flormelis i en sigte og drys kagen med flormelis inden servering. Servér kagen i små stykker – evt. med kvarte, tykke appelsinskiver til.
Tip: Kagen har en høj fedtenergiprocent i forhold til Hjerteforeningens anbefalinger, men ca. 80 procent af fedtet kommer fra enkelt- og flerumættet fedt, som er den sunde slags.

Reel arbejdstid: Ca. 15 min.
Fryseegnet: Ja
  

 

Velkommen til Grænge Beboerforening!

Grænge er en aktiv landsby på Lolland –  midt mellem Nykøbing Falster og Sakskøbing. Samlingspunktet i landsbyen er Grænge Beboerforening – med Grænge Beboerhus i centrum!

Huset er den gamle forskole, som vi forsøger at passe godt på ved at bevare det oprindelige “skolepræg”! Men det betyder ikke, at huset ikke kan bruges til nutidige formål – vi forsøger at få det til at summe af aktivitet.

Ud over de aktiviteter, som beboerforeningen arrangerer i årets løb – se rubrikken “Faste aktiviteter”, stilles huset også til rådighed for private fester – læs herom under “Kontakt og udlejning”.

Endnu engang – VELKOMMEN TIL GRÆNGE BEBOERFORENING!

Loppemarked.

Den sidste weekend i august måned afholder beboerforeningen sit traditionsrige loppemarked – i 2015 bliver det loppemarked nr. 27!!

Du kan allerede nu bidrage til det kommende loppemarked ved at give effekter til loppemarkedet. Vi modtager “næsten alt” – men ikke hårde hvidevarer. Har du ting til loppemarkedet kan du kontakte Kjeld på tlf. 51 68 58 30.

DU KAN OGSÅ – tilbyde din hjælp til forberedelse og afvikling af loppemarkedet – der er brug for mange hænder til at løfte opgaven – og lønnen er et godt samvær med andre beboere i Grænge!!

Mad for mænd.

Den sidste torsdag i hver måned mødes en flok mænd i køkkenet i Beboerhuset for at “trylle med potter og pander”. Der eksperimenteres med mange forskellige retter – og med at vælge de rigtige drikkevarer til maden.

Pt. er holdes/køkkenet booket helt op, men ønsker du at komme på “venteliste”, kan du kontakte Mogens på tlf. 30 63 63 11.

Strikkeklub.

Hver anden torsdag – ulige uger –  i tidsrummet kl. 13.30 – 16.30 samles vi i Beboerhuset for at strikke og hygge. Der fremstilles ting til den årlige julebasar, som i år afvikles lørdag den 23. november kl. 10 – 16.

Alle kan være med – der er plads til alle – så mød bare op!

BANKO!!!

Det er efterhånden blevet en tradition, at der afholdes bankospil i Beboerhuset én gang om måneden – altid en torsdag aften kl. 19.00.

Man kan købe 6 plader for 60 kr. – 3 for 30 kr. – eller 1 for 10 kr. Endvidere sælges der amerikansk lotteri – 10 lodder for 25 kr..

Men ud over spillet, er der også tid til hyggeligt samvær – f.eks. over en øl eller vand og en franskbrødsmad!!

SE DATOERNE FOR BANKODAGENE I BEBOERBLADET – ELLER I “AKTIVITETSKALENDEREN” HER PÅ HJEMMESIDEN! 

Nye beboer bydes velkommen!

Bestyrelsen har besluttet, at nye beboere i Grænge skal bydes velkommen med en velkomstfolder og en blomst!

Er du vidende om, at der er flyttet nye folk til Grænge? – SÅ må du meget gerne kontakte én fra bestyrelsen!!